Vælg en side

HENRIK ADLER

Blog

5 benspænd for positiv organisationsudvikling

Gennem mange år i felten har jeg oplevet, hvordan moderigtige opfattelser, myter og abstrakte teorier spænder ben for reel udvikling og fusion. F.eks. den dér med kulturen som udgangspunkt for sammenlægninger …. Vi ser på de 5 værste

1. Det handler om at samarbejde til en ny kultur

Der er mange organisationer, der ved sammenlægninger eller organisationsudviklinger er bange for at den eksisterende kultur skal forfalde eller at stedets kultur skal dominere over andre kulturer. Med udgangspunkt i kulturen er man imidlertid sikker på, at man kommer til at diskutere forskelligheder. Om det ene eller det andet. Alt kan bringes frem. Og det spærrer derfor for det allermest vigtige: at nå et fælles mål. S, smøg ærmerne op og gå i krig med målene, som kommer kulturen hen ad vejen. Kultur er nemlig ikke noget, vi beslutter, det er det vi gør. Til daglig. Sammen. Vores handlemønstre og kotymer, som man sammen skal udøve hen over den tid det tager at finde sammen om nye mål.

2. At det sker pø om pø – og det giver mening

Det plejer at være ingeniørernes våde drøm. Art man kan gå fra fase 1 til fase 2 til fase 3 osv. Men det holder ikke. Midt i fase 5 kommer der nye mål og andre ledere, så nu begynder vi på fase A og bevæger os hen mod B før de andre fraser er afsluttet. Sådan er mennesker, sådan er udvikling. Drop regnearkene og kik op.

3. At dem der ikke er med, er imod

Der er altid skeptikere, der skal stille ubekvemme spørgsmål. Nogle ledere har tilbøjelighed til at udnævne disse mennesker som modstandere af udvikling. Men pas på! Skeptikere er ikke modstandere. Skeptikere er dem, der kan se konsekvenserne af en udvikling ned i 4 decimal og derfor har spørgsmål. Inviter dem indenfor. Det er skeptikerne, der er implementeringens fødder, hvis de får lov til at være skeptiske.

4. At man kan flytte mennesker kun gennem incitamenter

Det er en udbredt misforståelse, at mennesker flytter sig på grund af egennytte. Det gør man selvfølgelig nogle gange, men flest gange er udvikling og sammenlægning noget, der vækker medarbejderes integritet og værdisæt. Så lad være med at tro, at økonomiske incitamenter er tilstrækkelige til at få medarbejdere til at flytte fra en afdeling til en anden – fra en opgave til en anden. Meget andet spiller ind: eget værdisæt, normer, gruppetilhørsforhold og faglig stolthed

5. At man kan starte udviklingsprocessen før øverste ledelse er på plads

Mange spildte kræfter er blevet brugt på at finde nye titler, nye kontorer, nye lønkategorier og nye parkeringspladser til mange nye medarbejdere før der er udpeget en topleder i virksomheden eller i organisationen. Og det er spildt, for når lederen sætter sig i stolen, skal der nye boller på suppen. Så før alt andet skal ske, skal ledelse på plads – ellers spilder vi tiden.

Seneste indlæg

Senior – grå guld eller støvet simili

Senior – grå guld eller støvet simili

Der er mange kommentarer og omskrivninger for seniorer: ”Det grå guld”, ”63 år – for mig er det bare et tal”, ”Erfaring tæller også ….. ”. Nogle bliver faktisk fornærmet, hvis man kalder dem for ”senior”. Omskrivninger og reaktioner, der dækker over underliggende problemer, vi ikke tager ordentligt stilling til.

læs mere
Drop hyggehykleriet når du giver feedback

Drop hyggehykleriet når du giver feedback

De fleste har hørt om burgermodellen, hvor feedback begynder med ros, derefter serveres kritikken, og det hele sluttes af med noget positivt. Glem den. Burgermodellen er en snydemodel, der serverer en “lort i en lagkage”. Den ser umiddelbart dejlig ud, men den smager forfærdeligt.

læs mere
Tæm gruppedyret – fra rundkreds til samarbejde

Tæm gruppedyret – fra rundkreds til samarbejde

Det er simpelthen svært for mange mennesker at arbejde sammen i organisatoriske rammer. Det er svært at følge en leder, det er svært at være reelt imødekommende, det er svært at anerkende reelle konsekvenser af beslutninger, svært at være professionelt uenige uden personfnidder.

læs mere

Kontakt

Jeg accepterer Henrik Adlers brug af mine persondata

4 + 11 =