Vælg en side

HENRIK ADLER

Blog

Senior – grå guld eller støvet simili

Der er mange kommentarer og omskrivninger for seniorer: ”Det grå guld”, ”63 år – for mig er det bare et tal”, ”Erfaring tæller også ….. ”. Nogle bliver faktisk fornærmet, hvis man kalder dem for ”senior”. Omskrivninger og reaktioner, der dækker over underliggende problemer, vi ikke tager ordentligt stilling til. Senior betyder faktisk, at man kan skimte horisonten på arbejdslivet; at man skal sige farvel til faglig identitet og kolleger og sige farvel til position og medarbejdere. Hvad er der så egentlig tilbage?

I uheldige tilfælde resulterer det i ufrugtbar konkurrence med yngre kolleger eller et rigidt forsvar for egen status.

Men

Pointen er, at kun hvis man sideløbende i de senere år på arbejdsmarkedet bygger en meningsfuld tilværelse op, der kan give ny selvforståelse, kan man arbejde fleksibelt med seniorrollen.

Kun når der er fundet en positiv ide om pensionistlivet, kan man være fleksibel i seniorarbejdet. Der er stor forskel på at blive overhalet fagligt og organisatorisk af unge kolleger, når du er i gang med at etablere din fårefold derhjemme fremfor hvis du ikke aner – eller frygter – det, der venter.

Man er senior, når

slutningen på tilknytningen til arbejdsmarkedet, og hvor pejlingen af, hvad man vil foretage sig efter arbejdslivet, banker på tilværelsens dør.

Seniorlivet er en periode af arbejdslivet med forvirrende og modsatrettede følelser.

Skal jeg finde et mindre ansvarsfuldt arbejde eller funktion? Kan fysikken holde til arbejdspresset? Er min faglighed tidssvarende? Orker jeg at investere i en ny (efter-)uddannelse? Kan jeg leve op til nye udfordringer efter organisationsændringer eller lederskifte? Og helt grundlæggende:

Er jeg simpelthen over sidste salgsdag?

Organisationen har udfordringer med seniorerne, når man spørger

Skal man forlange mindre af en ældre medarbejder? Er seniormedarbejderen i virkeligheden en prop i systemet fremfor et fagligt /ledelsesmæssigt anker? Skal man investere dyre efteruddannelser til mennesker, der måske kun bliver 3 år mere på arbejdsmarkedet? Og helt grundlæggende:

Er seniorerne fagligt professionelle og organisatorisk fleksible medarbejdere eller udgør de mere en faglig organisatorisk stivhed?

Udfordringerne skal mødes med

Forståelse og accept om at etablere en tilstrækkelig tydelig personlig, faglig og organisatorisk placering og samtidig en forståelse og accept af, at man forbereder sig til livet efter arbejdsmarkedet. For kun ved at skabe en tilstrækkelig stærk personlig identitet og omsorg kan man håndtere en mindre stærk identifikation med det nugældende arbejde.

Seneste indlæg

Drop hyggehykleriet når du giver feedback

Drop hyggehykleriet når du giver feedback

De fleste har hørt om burgermodellen, hvor feedback begynder med ros, derefter serveres kritikken, og det hele sluttes af med noget positivt. Glem den. Burgermodellen er en snydemodel, der serverer en “lort i en lagkage”. Den ser umiddelbart dejlig ud, men den smager forfærdeligt.

læs mere
5 benspænd for positiv organisationsudvikling

5 benspænd for positiv organisationsudvikling

Gennem mange år i felten har jeg oplevet, hvordan moderigtige opfattelser, myter og abstrakte teorier spænder ben for reel udvikling og fusion. F.eks. den dér med kulturen som udgangspunkt for sammenlægninger …. Vi ser på de 5 værste

læs mere
Tæm gruppedyret – fra rundkreds til samarbejde

Tæm gruppedyret – fra rundkreds til samarbejde

Det er simpelthen svært for mange mennesker at arbejde sammen i organisatoriske rammer. Det er svært at følge en leder, det er svært at være reelt imødekommende, det er svært at anerkende reelle konsekvenser af beslutninger, svært at være professionelt uenige uden personfnidder.

læs mere

Kontakt

Jeg accepterer Henrik Adlers brug af mine persondata

13 + 8 =