Vælg en side

HENRIK ADLER

Blog

Ude at svømme

Berit har mor i hånden, og vandet skvulper hen over hovedet på hende. Mor holder armen stramt om Berits skuldre. Det tynger ned i kroppen, så hun ikke kan hoppe hen over bølgerne. Vandet er hundekoldt.

Tre drenge løber skrigende ud i bølgerne inde fra stranden.

”S’gu’ da bare en tøsedreng”, råber den ene. Mor vender sig rundt og slipper taget i Berit. I det samme brækker en bølge foran dem, og bærer Berit ind mod land. Berit skovler sig panisk videre og ser i øjenkrogen, at mor lader sig falde ned i vandet og med et par tag er henne ved hende igen. Nu kikker hun ind mod land. Hun er holdt op med at stirre stift ud i luften – og så det med armen på skulderen.

Lige fra morgenstunden skinner solen ned i den lille gård ved rækkehuset. Mor sover stadigvæk, da Berit bakser cyklerne ud fra skuret og sætter kurven fast på mors cykelstyr. Hun tager en klud fra hylden og begynder at pudse egerne og navet på mors cykel, der var godt beskidt efter vinterens regnfulde dage. Berits egen cykel har mærkater for ESSO og GULF på skærmen og frakkeskåneren. Det er en drengecykel, men det gør ikke noget. Der sidder en ny og en gammel klokke ved siden af hinanden på styret.

På sin fødselsdag ugen før ser Berit med det samme den lille pakke på tallerkenen ved morgenbordet. Mor koger kakaoen op med vand, og det smager ikke særlig godt. Berit griner forsigtigt og heldigvis griner mor og far med.

Far siger, hun skal pakke fødselsdagsgaven op og Berit åbner forsigtigt den lille pakke. Det er forvirrende at faren sidder så tæt. Hun tager papiret af, og indeni er der en gullig æske med snoede guldbogstaver udenpå. Inde i kassen er der noget gult vat, som ser ud til at komme fra mors smykkeskrin oppe i soveværelset. Og nede mellem de to lag vat ligger en nøgle. Far tager nøglen op af æsken med et snuptag.

”Ved du, hvad det her er?” Han holder nøglen op mellem tommel- og pegefinger lige foran næsen på Berit. ”Ved du …. Ved du egentlig, hvad det her er? ….  Kan du ikke se det? Det er en nøgle, ikke sandt! Det kan du godt se. Og ikke en hvilken som helst nøgle. Nej, nej, du! Det er en c-y-k-e-l-nøgle. Det er nemt at se. En cykelnøgle! Og hvorfor har man en cykelnøgle? Hva’ kræver det? Ja. Det kræver selvfølgelig, at man har en cykellås? Hva-ba…?”

Ooorg_…”, her holder han en længere pause og fortsætter i staccato ”… man har en cykellås, fordi andre mennesker ikke skal stjæle ens cykel! Sådan!”

Berit brænder tungen på Kakaoen

”Men så skal man jo eje en cykel – ellers kan andre mennesker jo ikke stjæle den, vel? Og nu kan du måske regne ud, hvorfor der ligger en cykelnøgle i æsken, Berit? I æsken, som står på din tallerken, fordi det er din fødselsdag.” _

Far tager et lille dannebrogsflag op fra bordet og vifter med det ind i hovedet på Berit

”Er det mon fordi du nu ejer en cykel?? Ja, hvad ved jeg om det? Kan du måske se en cykel herinde? Kan du? Ikke her. Så er den måske et andet sted. For nøglen er her jo. Og det ville være for åndsvagt at få en cykelnøgle og så  S-L-U-T. Det er der sgu da ikke noget ved – det er snyd!”

Far rejser sig og peger direkte på Berit.

”Og hvor mon det er allersmartest at have en cykel, Berit? Kan det være inde i stuen? Ville man virkelig trække en cykel ind i en stue? Læne den op ad fjernsynet? Hvad tror du så mor ville sige?”

Mor griner gennem næsen.

”Nej vel. Så den er nok ude i gården. Tror du ikke? Og det er helt rigtigt … _Den er ude i gården. Din cykel – _din nye cykel …. kun til dig. Så må vi jo se, om du kan finde den derude!”, fløj det ud af far. Han kikker meget bestemt på Berit og nikker ivrigt med hovedet.

Berit går efter far ud i gården. Han holder stadigvæk nøglen foran sig mellem tommel- og pegefinger som en tambourmajor gennem Strøget og står allerede midt i gården. Berit kikker rundt. Der er ingen cykel.

”Kik dig nu godt omkring, Berit”, insisterer far. Berit kikker i det lille bed med Påskeliljer. Og så hen under vinduet og bag ved skuret. Der er ikke skyggen af cykel.

”Tampen brænder, for fanden. Nu bliver det varmere – endnu varmere”. Fars stemme ryger op i falset.

”Neeeej …… Nu bliver det koldt igen. Koldere. For fanden Berit. Tag dig dog sammen! Hvis ikke du kan finde den, så har du jo ingen cykel, vel! ….”

Morens blik flakser op mod skurets tag, men hun tager hurtigt øjnene til sig, da farens blik rammer hende.

”Hvis ikke tøsen kan være lidt mere ihærdig med at lede, så har hun da heller ikke fortjent den, vel? Det forstår du da for fanden, Helle. Du er jo voksen. Kors hvor er I dorske. Sku’ vi have en sjov fødselsdag – hva’ba’? Og så ødelægger I bare det hele”.

Pludselig stiller faren sig op på ølkassen og rager cyklen ned fra taget, så den rammer fliserne med et brag. Klokken revner, og der kommer en flænge i sadlen.

”Sådan bli’r det, når man ikke vil lege med! Værsgo. Her er så din fødselsdagsgave”. Faren er rød i hovedet og tramper ind i køkkenet. Berit samler cyklen op. Hun kikker på moren, der sidder og ryger i solen på bænken. Faren kommer ud i gården med to øl. De voksne begynder at snakke sammen. Berit sniger sig hen bag skuret og undersøger cyklen. Den er lidtrusten ved skærmen og sadlen sidder for højt. Efter et par øl mere kysser de hinanden lidenskabeligt og forsvinder ind i huset. Ud gennem soveværelsets vinduer stønner far så højt, at det kan høres langt væk. Berit ved godt, hvad de laver. Hun vil ikke høre det.

Den nye cykel er en drengecykel. Berit går ud på vejen og stiller den ene fod på pedalen og bruger cyklen som løbehjul. Op og ned ad vejen. Paula kommer ud til hende og spørger, om hun har fået en cykel.

”Ja. Det er min fødselsdag i dag”

”Hold da op”, siger naboen. ”Det må jeg nok sige. Hvad skal jeg så give dig?”

…..

”Jeg kunne jo lære dig at cykle – hvad siger du til det?”

Paula henter en svensknøgle og flytter sadlen ned, så den passer.

”Nu holder jeg på styret, og du sætter dig op på sadlen. Sådan. Så går jeg om ved siden af dig, og du drejer rundt med pedalerne, mens jeg trækker cyklen. Når du træder tilbage på pedalerne, bremser cyklen. På et tidspunkt slipper jeg cyklen, men jeg skal nok gribe dig, hvis du er ved at vælte”.

Efter et par gange rundt i den lille rundkørsel for enden af vejen, lykkes det. Hun cykler! Hun giver Paula et knus.

Efter et par dage køber faren en ny klokke og sætter den på styret lige ved siden af den gamle revnede.

Så her til morgen, hvor solen brager ned, tager Berit begge cykler ud af skuret og pudser dem, så de skinner blankt i solen. Det er flot at se på. Det blanke styr og den sorte sadel. Og mors flettede cykelkurv. Berit går ind i køkkenet. Der står pander på gaskomfuret fra maden i går, og tallerknerne står i en stak på det brune køkkenbord. Berit løfter skærebrættet ned fra bordet og over på spisebordet, så hun bedre kan komme til. Der er en pakke Rutana rugbrød i brødkassen og i isskabet er der margarine og pålæg. Og der er smørrebrødspapir i skuffen. Mens hun lægger pålæg på rugbrødene, nynner hun med på sangen i radioen. ”Ih, hvor skulle han skamme sig…” – da-ka-da-ka-dak trommer hun taktfast på bordet. Hun tager et par dansetrin hen over køkkengulvet og nynner med. Da hun har sat elastik om madpakken, går hun ud i gården igen ….. Så går hun ind i huset, op ad trappen og ind i soveværelset. Gardinet er trukket for, og der lugter surt. Far er gået og mor snorker. Berit rusker i hende og mor sætter sig op med et spjæt.

”Av for satan. Vær liiiige lidt forsigtig. Kommer brasende som en elefant. Hvad vil du?”Berit ser et forslået øje lyse grønt op fra mors ansigt.

”Jeg tænkte bare på, om du ville med til stranden i dag. Det er dejligt vejr. Jeg har smurt madpakker og mangler bare badedragten”

”Arhh … små slag, bette!”Moren vælter ud over siden af sengen og sætter sig besværligt op. Hun bøjer sig over lårene, sætter albuerne på knæene og støtter hovedet mellem hænderne.

”Jeg har det ærlig talt ikke så godt, Berit. Behøves vi at tage til stranden? Kan vi ikke bare sidde sammen ud i gården?”

”Nej. Vi skal ud og bade, og spise is.”

”Det er godt nok længe siden jeg har haft badedragt på. Men det kunne måske være meget sjovt at komme ud til stranden. Far kommer alligevel ikke hjem før i aften. Så laver vi to bare en rigtig familie-tur ud af det. Os to.”

Mor smiler. ”Gå ned og find dit badetøj, så gør jeg mig klar heroppe.”

Berit finder hurtigt sin badedragt frem. Og håndklæder. Også mors. Hun ruller det pænt sammen, så de kan være i cykelkurven sammen med madpakken. Og saftevand. Hun skal huske at blande saftevand. Og et tæppe. Det havde hun nær glemt. Altså…..nu må hun lige tage sig sammen.

Hun hører moren komme ned ad trappen. Berit rækker moren en kam, så hun kan rede håret, og hun finder en sommerkjole frem fra skabet.

”Nej. Den går ikke lille Berit. Den er desværre krøbet, så jeg tager bare mine bukser på og med bare fødder i sandaler går det an. Synes du ikke?”

Berit nikker.

”Hvor skal vi ligge?”, spørger moren glad mens de cykler.

”Det ved jeg ikke. I nærheden af kiosken”, foreslår Berit.

”Den er go med dig, lille Berit”, griner moren. ”Men det gør vi så da. Så kan vi købe en is, ikke. Eller to. Hvad siger du til det? Det er lige noget for sådan nogen tøser som os. Så skal vi have en stor isvaffel med krymmel og flødebolle og det hele. Måske møder vi også nogen, vi kender”.

Mor skal forbi elektrikeren og lægge en besked. Berit står udenfor imens. Da moren kommer ud har hun røde øjne.

”Er der noget i vejen?”, spørger Berit.

”Århh…. Det skal du ikke tænke på. Nu skal vi til stranden og hygge os, ik’?”

Berit har svært ved at følge med på cykel efter besøget hos elektrikeren.

”Har du så smurt alle madderne med rullepølse?”

”Nej da. Der er også nogen med leverpostej”

”Adr… Jeg hader varme leverpostejsmadder. Det er s’gu’ da klamt. Kan du ikke se det?”

Berit tav. Hun kunne godt selv lide madder med leverpostej.

De sætter cyklerne i stativet udenfor iskiosken. Moren går lige forbi det lille hus og længere hen ad stranden. Det tager lang tid at finde en plads, for mor kommer hele tiden med nye forslag. Til sidst finder de en plads dér, hvor de store sten begynder. Ved siden af ligger en nøgen mand under en parasol. Han glor på dem. Berit breder tæppet ud og sætter en parasol i sandet, mens moren er ovre ved manden for at bede om ild til sin cigaret. Derefter sidder de længe ved siden af hinanden. Moren har taget sin badedragt på og ryger cigaretter i et væk. Hun stirrer tomt ud over havet. Tårerne triller ned ad kinden.

”Hvorfor græder du?”, spørger Berit

”Det gør jeg da heller ikke. Hold nu kæft med det dér. Det må være vinden og røgen. Vi har det fint ….. Det er vores familietur, ikke?”

Moren skovler maden ud fra pakken. Berit kan ikke følge med. De har hver sin pantflaske og Berit nipper til sin i små slurke. Pludselig rejser moren sig og vil i vandet.

”Det må man først, når der er gået mindst en halv time efter man har spist”

”Nå”, siger moren studst. ”Det vil jeg skide på. Det er nu, jeg har lyst til at gå i vandet. Vil du med?”

Berit følger mor ud i vandet. Her står de lidt tid og lader vandet køle dem af. Mor kikker på manden under parasollen. Han sidder og snakker med en anden dame med lyst hår. Hun har heller ikke tøj på.

Mor tager Berit i hånden og går ud på det dybe. Det giver et sug i maven, da bølgerne når op over hovedet. Hun holder fast i Berit. Det gør ondt. Og armen om skuldrene er fast og fingrene borer sig ned i skulderen. Mor har de der tomme stirrende øjne ….

Seneste indlæg

Senior – grå guld eller støvet simili

Senior – grå guld eller støvet simili

Der er mange kommentarer og omskrivninger for seniorer: ”Det grå guld”, ”63 år – for mig er det bare et tal”, ”Erfaring tæller også ….. ”. Nogle bliver faktisk fornærmet, hvis man kalder dem for ”senior”. Omskrivninger og reaktioner, der dækker over underliggende problemer, vi ikke tager ordentligt stilling til.

læs mere
Drop hyggehykleriet når du giver feedback

Drop hyggehykleriet når du giver feedback

De fleste har hørt om burgermodellen, hvor feedback begynder med ros, derefter serveres kritikken, og det hele sluttes af med noget positivt. Glem den. Burgermodellen er en snydemodel, der serverer en “lort i en lagkage”. Den ser umiddelbart dejlig ud, men den smager forfærdeligt.

læs mere
5 benspænd for positiv organisationsudvikling

5 benspænd for positiv organisationsudvikling

Gennem mange år i felten har jeg oplevet, hvordan moderigtige opfattelser, myter og abstrakte teorier spænder ben for reel udvikling og fusion. F.eks. den dér med kulturen som udgangspunkt for sammenlægninger …. Vi ser på de 5 værste

læs mere

Kontakt

Jeg accepterer Henrik Adlers brug af mine persondata

10 + 6 =